Hils på afdelingerne

Hver dag gør vores medarbejdere en stor indsats for at udvikle, producere, sælge og markedsføre vores produkter. Medarbejderne varetager mange forskellige arbejdsopgaver og besidder derfor en bred vifte af faglige kompetencer. Du kan læse mere om de forskellige arbejdsområder nedenfor.

Medarbejderne i vores administration er fordelt på to afdelinger:

– Økonomi og IT
– Jura, HR og ESG

Hertil kommer en række administrative opgaver i bred forstand.

Medarbejderne er specialister inden for deres områder og har typisk en lang, mellemlang eller kort uddannelse.

Medarbejderne i vores Supply Chain-team arbejder med indkøb af råvarer, ingredienser og emballage samt varedisponering, ordrebehandling, produktionsplanlægning, logistik og kundeservice.

Medarbejderne har typisk en kontoruddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Medarbejderne i kvalitetsafdelingen sikrer, at vores produkters kvalitet og fødevaresikkerhed er i top, og at vi overholder gældende lovgivning på de markeder, hvor produkterne sælges. Afdelingen håndterer også reklamationer og assisterer ved audits.

Medarbejderne har typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for fødevarevidenskab.

 

Medarbejderne i produktudvikling udvikler nye produkter i vores laboratorium. De samarbejder med Supply Chain om sourcing af nye råvarer og ingredienser samt tester, at disse lever op til vores kvalitetskrav. Derudover fungerer de som tekniske specialister i forbindelse med produktoptimering i produktionen.

Medarbejderne har typisk en lang videregående uddannelse inden for fødevarevidenskab eller en faglig uddannelse inden for levnedsmiddelområdet.

 

Medarbejderne i salg vedligeholder relationen til eksisterende kunder og skaber kontakt til nye samarbejdspartnere. De gennemfører kundebesøg og deltager på messer både i Danmark og udlandet, da vores produkter sælges på mange markeder.

Medarbejderne har typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det kommercielle område og stærke sproglige kompetencer.

Medarbejderne i marketing planlægger og gennemfører virksomhedens marketingaktiviteter. Opgaverne spænder fra udvikling og design af emballage og etiketter til drift af sociale medier og hjemmeside.

Medarbejderne har typisk en baggrund som mediegrafiker eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for marketing.

Reparatørerne på værkstedet vedligeholder og sikrer, at alle anlæg fungerer optimalt, ligesom de medvirker til udvikling af nye maskiner.

Medarbejderne har typisk en uddannelse som elektriker, automatikmekaniker, smed eller maskinmester.

I produktionen varetages flere funktioner. Først inspiceres og klargøres råvarerne, hvorefter procesoperatørerne fremstiller produkterne i store produktionsanlæg. Herefter sørger industrioperatørerne for korrekt påfyldning og pakning i forskellige emballager.

Derudover har vi en række funktioner, der går forud for produktionen, herunder varemodtagelse, inspektion og klargøring.

Der er både faglærte og ufaglærte medarbejdere i produktionen.

På lageret håndteres emballage og de færdige produkter. Vores medarbejdere håndterer al logistik lige fra varemodtagelse, lagerstyring og forsendelse af varer.

Vi har både faglærte og ufaglærte medarbejdere på vores lager.

Vil du med på Fynbo-holdet?