Governance

Vores ledelsesstruktur

Arbejdet med bæredygtighed og ESG er bredt integreret i organisationen, mens den overordnede styring er forankret på direktionsniveau hos vores Chief Legal Officer i tæt samarbejde med miljøkoordinatoren.

Afdelingerne håndterer den daglige opgaveløsning ud fra fastsatte målsætninger. Mange opgaver udføres som tværgående projekter, hvor flere afdelinger involveres for at sikre, at alle forhold er vurderet, før nye tiltag implementeres. Vores kvalitetsstyringssystem og politikker for fødevaresikkerhed og hygiejne efterleves altid – også ved nye sociale og miljømæssige initiativer.

Vores Code of Conduct fastlægger kravene til leverandører og værdikæden, men principperne gælder også internt i virksomheden. Derudover sikrer vores interne personalepolitikker, at kravene efterleves på tværs af organisationen.

Alle nye medarbejdere introduceres til personalepolitikkerne, bl.a. via vores personalehåndbog og mundtlig onboarding. Her informeres der om vores nultolerancepolitik overfor diskrimination, chikane, krænkende adfærd, korruption, bestikkelse, ulovlig arbejdspraksis, tvungen arbejdskraft og børnearbejde. Samtidig præsenteres alle medarbejdere for vores interne whistleblowerordning.

For at minimere sårbarhed og sikre virksomhedens og samarbejdspartneres drift har vi beredskabsplaner inden for:

  • Fødevaresikkerhed og kvalitet
  • Produktion, drift og forsyning
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed
  • GDPR og cybersikkerhed
  • Jura og kommunikation

Derudover deltager vi i Hjørring Kommunes lokale virksomhedsberedskab.