Arbejdsmiljø
En god arbejdsplads er forudsætningen for en sund forretning
Hos Fynbo Foods mener vi, at en god forretning og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Glade, tilfredse og motiverede medarbejdere, der trives i deres job, er en forudsætning for en sund og succesfuld forretning.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, korte beslutningsveje og en uformel men ordentlig omgangstone. Vores arbejdskultur bygger på værdierne – samarbejde, ansvar og handlekraft.
Vores personaleforening styrker det sociale sammenhold gennem forskellige aktiviteter både på og uden for arbejdspladsen. Det bidrager til et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø. Eksempler på arrangementer er sommerfest, julefrokost, gokart-ræs, fisketure, motionsløb og familieaftener på fabrikken.


Tillid, retfærdighed og samarbejde
Vores ambition om at være en attraktiv arbejdsplads kræver, at vi har fingeren på pulsen i forhold til at sikre høj medarbejdertrivsel. Derfor gennemfører vi – ud over den daglige dialog – løbende medarbejdermålinger.
Vi måler blandt andet graden af social kapital, da stærke samarbejdsrelationer er afgørende for, at vores medarbejdere trives i dagligdagen. Samtidig er høj trivsel og et godt arbejdsmiljø et vigtigt fundament for udvikling og vækst, og en afgørende faktor i forhold til både fastholdelse og tiltrækning af nye medarbejdere.


